Betalingsvillighedstærskler — Sundhedsøkonomiske nøgletal

Betalingsvillighedstærskler angiver det maksimale beløb, et system er villigt til at betale pr. opnået QALY.

Hvorfor det er vigtigt

Tærsklen er beslutningsgrænsen: interventioner under tærsklen finansieres typisk, interventioner over gør det typisk ikke.

Finansieringsbeslutning: finansier, hvis ICER < tærskel (£/QALY)

NICE bruger typisk £20.000–£30.000/QALY; USA bruger uformelt $50.000–$150.000/QALY; Thailand bruger cirka 1× BNP pr. indbygger.

Ligner en intern "omkostning pr. undgået hændelse"-tærskel, der afgør, hvilke pålidelighedsinvesteringer der er umagen værd.

At sammenligne tærskler mellem lande uden at tage højde for forskelle i købekraft.
At behandle tærsklen som en hård grænse i stedet for en retningslinje.
At sammenligne en ICER med en tærskel i en anden valuta uden først at omregne: se ICER-sammenligning på tværs af valutaer — omregningsmetoden (købekraftsparitet vs. markedsvekselkurs) er metodisk afgørende, ikke en afrundingsdetalje.
At blande λ-baseret værdisætning med den arbejdsmarkedsbaserede VSL/VPF-tradition: de stammer fra forskellige teoretiske traditioner (sundhedsbudgetbegrænset metodik vs. præference afsløret via løn-risiko-afvejninger) og kan ikke altid forenes — for den alternative afslørede-præference-tilgang til at værdisætte liv, se værdien af et statistisk liv.